Intro Ricerca BookingFor (DA)

Book din ferie nu.

Angiv dato for indtjekning og udtjekning samt antallet af personer for at finde de bedste hotel- og aktivitetstilbud i Montaione.

Dagstur til havet

Hvis du ønsker at tilbringe en dag på en lidt anderledes måde end normalt, så er en tur til stranden turen for dig.

Toscana har, udover at være en af de rigeste regioner i verden med hensyn til historie, kunst og kultur, en ekstraordinær kystlinje, hvor du finder nogle af de smukkeste strande i Italien, der tilbyder uendelige muligheder for badning: fra simpel afslapning og solbadning i en liggestol til udøvning af vandsport.

Alene, i selskab eller sammen med familien kan du nemt nå Tirrenias strande, der ligger nord for Livorno, på ca. en times kørsel fra Montaione. Hvis du foretrækker klipperne, kan du vælge strande syd for Livorno som fx Quercianella og Castiglioncello.

Det er værd at nævne sandstrandene i Marina di Cecina, Marina di Bibbona og Marina di Castagneto Carducci, der ligger lidt længere sydpå.

Alle disse badebyer er meget velegnede for børn, og ud over at de både har gratis strande og badesteder, hvor du kan leje en parasol og en liggestol, så har alle strandpromenader med barer, isbarer, restauranter og butikker af enhver art.

Se kortet med de strande der er foreslået af VisitMontaione

SCROLL UP