San Regolo Kirken

Kirken der i sin tid var dedikeret til San Bartolommeo, der i 1816 også modtog den antikke tittelen Pieve di San Regolo (Hellig afrikaner død i 781 og begravet i domskirken i Lucca) der var plasseret lidt over en kilometer udenfor landsbyen.

Det siges at ved San Vivaldos død ringede kirkeklokkerne af sig selv og den hellige man blev begravet under det højeste alteret hvor han forblev indtil han blev forflyttet i begyndelsen av Nihundredetallet. Her frigøret akten hvori 1369 Montaione Slot blev underlagt Firenze.

Kirkens fasade er indrammet af to stræbepiller (1765) hvorder på den øverste del er pladseret den strålende stenoblat af San Bernardino, klokkertårnet, det antikke Kommune tårn der i 1845 blev ruinered havde en logi under, har fortsat den form som Tommaso Tofani gav den i 1795.

På fasadens venstre side, minder en mindesplade om begravelsen af Francesco Chiarenti, forskeren indenfor medicin og jordbrug fra Montaione Siden mod via Roma præsenterer en serie med stræbepille der sammen udgør en arkade, der er synlige rester efter en lejre ark fra Tohundrede.
Internt i kirken presenteres en sekstenhundretalls stil - 1636 - finansieret af Scipione Ammirato den Unge, der blev begravet under alteret (som man kan se ved at passere udenfor under Pievano arken).

Bagfasaden har en neoklassisk stil også dekoren døbsfonten er fra samme periode til venstre. Ved at fortsætte langsmed denne siden ved det første alteret ser man maleriet af Madonna del Buon Consiglio (der stammer fra Cimabues fiorentiske skole på 1200-tallet).

Ligelede på samme side i kirken er der et vakkert maleri af Francesco Rosselli "Vergine in trono con San Regolo e San Giovanni Battista" (1548 - det første i arken) og et annet værdifuldt maleri med Tobia og ængelen (fra fiamminga området på 1700-tallet). Begge maleriene tilhører de to kapeller der var ønsket af Ammirato.

Altermaleriet "Madonna dei sette dolori" (1773) bliver boret i Langfredagsprocessionen.

I 1787 fik storhertugen af Toscana Leopoldo ombygget for egen rægning, præsteboligen på bagsiden af kirken. Internt er de diskrete neoklassiske dekorationer bevaret.

foto.galleriet