Balaena Montalionis

Palæntologen Giovanni Capellini havde opdraget med at studere de vigtige arkæologiske fund og illustrere opdagelsen ovenfor det videnskabelige samfund. Dette nøyagtige studiet førte til konklusionen om at det dejede sig om et ben fra hodet til en stor hval der havde levet i det Pliocæniske hav og tilhørede sorten Hval der derefter præsenterede specielle træk der ikke kunne sammenlignes med andre hval fosiler fra Toscana og dermed foreslo man at kalde den "Balaena Montalionis" for at genkende den.

I dag er den en del av fosil samlingen på det natur historiske Museum der drives af Universitet i Pisa der ligger i Certosa di Calci der er det vigtigste Hval Galleriet i Europa.

Efterfølgene har man også genfundet andre hval skæleter i Montaione området. Det lille natur historiske Museum i Montaione rommer fund fra Castelfalfi, mens nyere fund fra Poggio Tagliato er bevaret i Videnskabs Departementet i Terra i Firenze.

Det stammer fra Pliocæne med genåbningen af Middelhaven og formationen som følge av den tettoniske bevægelse i Gibraltarstrædet der genåbnede forbindelsen med Atlanterhavet der var på et ennu højere niveau en det er i dag. Her formede det sig store havbassin med lunkent vand der var beboed blandt andet av de forfædrene til de store planktonædende Hvale af typen Balaena der også i dag holder til i de kolde artiske og anartiske vand

Hvalene, dyrene der normalt forbindes med sin enorme størrelse er i dag størrelsesmessigt fordoblet i henhold til fosil eksemplarene. Deres ekstraordinære biologiske berætning begynte som kødædende landboende pattedyr, fra Mesozoniske familie, der tilpassede sig at læve i vandet på begyndelsen af den Eocene tid, for mer enn halvtress tusen år siden.

[Fonte: Depliant di Montaione: "Montaione, il Paese del Turismo Verde"]