Montaione og dens historie

Montaione er en lille by med antikt opphav, der i på en lille scala fortæller Toscanas historie.

På sit territorium findes der beviser, for eksistensen af de flertallige etruskisk-romanske kolonier, baseret på arkeologiske fund af gravpladser og ledvarer i Poggio all'Aglione, Bellafonte, Iano og Castelfalfi.

Efter de barbariske invasioner, genopbyggede man de nye bosteder omkring de gamle ruinerne, specielt i de områder der kunne byde på en større sikkerhed somi Paterno, Marrante, Sala og dernest Slottet i Montaione, udstyret med flertallige tårn og en solid slotsborg. Området hørte til under domskredsen til longobarderen "Allone" fra Lucca, hvorfra slottet der med sikkerhed har fået sit navn. Dette kan sees på antikke kort hvor det er navngivet "Mons Allonis" og derefter ændret til "Montacone" i henhold til en document fra 988.

I 1118 blev sognekirken i San Regolo bygget, et bemærkelsesværdigt eksempel på romansk arkitektur i Toscana. Som kommune fra 1257, indblandet i krige mellem San Gimignano, Volterra og San Miniato, med tunge tab hovedsagelig ved grænsen til Firenze, hvilke den i 1369 blev underlagt med efterfølgende konsekvenser.

Fra 1220 utøvede man i Montaione kunsten med glas, der i efterkant blev udbredt i hele dalen. På 1700-tallet beorderede Storgreven i Toscana at glasmesterne i Montaione kun skulle fralære sig kunsten til hans medborgere. Med den overblæste økonomi fra fabrikkerne i dalbunden flytter de sig til det empolesiske mens det genværende samfundet lukkede sig omkring jordbruget.

Slottet i Montaione

Første gang Slottet i Montaione omtales er i et dokument i år 981 under navnet "Montacunni", senere henne er det mer detaljeret omtalt fra 1257 den gang det var en del av San Miniato distriktet.

På den tid var landsbyen omkrandset af en solid borg med godt 11 tårn der havde den typiske middelaldersform, som minder om de romanske lejre med vejen i midten og det centrale torv med de to langsmedgående veje foruden de to porte: Den Store Port eller Fiorentina og den Lille Port eller Pisana der blev lagt i ruiner under den andre verdenskrig.

I centrum, på torvet (der i dag heter Piazza della Repubblica) lå Kirken og Kommunepaladset. I midten lå tårnet med uret der også fungerede som klokkertårn. Det er i dag fortsat muligt at beundre San Regalo kirken, klokkertårnet (genopygget i sluttningen af 1700-tallet) og Domshus Paladset der stammer fra 1500-tallet hvorpå ydervæggen der er ophængt de noble våbenskiold til de familjer fra Toscana famiglier der i fortiden har administreret Montaione.

Når man spadsere langs gaderne i Gamlebyen opdager man at alle forretningerne selv i dag har et vindu på den ene siden av hovedindgangen. Dette er et karakteristisk træk der stammer tilbage fra håndværker forretningerne på 1400-tallet, hvor man benyttede dette vindu for at udstille sine vare eller for at slippe ind mere lys. I et dokument fra 1700-tallet kan man se kortet over landsbyen.

Montaione er formet som et typisk middelalder centrum således som næsten alle byerne i Toscana: Borgene fuldstændige med tag, to porter og sine 11 tårn, hvor nogle er lagt i ruiner, mens andre er indlemmet bland nogle bygværk heriblandt Mannaioni Paladset.